'

Claydies “True Feelings” er en serie af keramikstel bestående af bl.a. kopper, skåle, kander og skeer. Stellet er udelukkende i nuancer af blå og udformet i én bestemt type ler. Alle dele af stellet er håndlavede og udformning er sket uden brug af redskaber. Denne analyse vil tage udgangspunkt i skålen. På det denotative niveau har skålen, ligesom alle andre dele af serien, en ujævn overflade med synlige fingeraftryk.

Allerede i titlen “True Feelings" fastlægges keramikskålens konnotative meddelese. Titlen har altså en forankringsfunktion. Ordet “True” henleder til tanker om sandhed, ægthed og virkelighed. Ydermere kan “true” tolkes som en hentydning til det naturlige, menneskeskabte design. “Feelings” indikerer menneskelighed og sanselighed. Sammen giver ordene det første indledende indtryk af seriens budskab.

Skålen konnoterer i kraft af dens form, hjemlighed, menneskelighed og hygge. Dette indtryk skyldes en intertekstuel reference til noget hjemmelavet mindende om børnekeramik og generel amatørbrugskunst. Fingeraftrykkene er et indeksikalsk tegn på at det er håndlavet, dvs. at hænder og materiale har været i fysisk kontakt. Dette udtrykker personlighed i stellet. Skålen konnoterer yderligere, gennem det hjemmelavede personlige udtryk, at der er blevet lagt både tid, kræfter, sjæl og følelser i designet. Disse værdier giver udtryk for den ægthed som også ligger i titlen “True Feelings”. Denne ægthed og personlighed i designet ses som et modstykke til den moderne æstetiske fremstilling af det upersonlige, perfekte, masseproducerede design. Skålens ujævne overflade med tydelige spor af fingeraftryk er også et opgør med den sædvandlige fremstilling af den ‘glatte’, perfekte overflade. Man kan tydeligt se hvordan den er formet og fremstillet i modsætning til industrielt masseproduceret keramik.

Serien har altså et underliggende ideologisk budskab om, at det gode ikke alene findes i det perfekte og ‘glatte’, men også i det ujævne og menneskelige. Det er ikke nødvendigvis en ulempe at have fejl og ‘ujævnheder’. Det kan endda være en fordel idet det tilføjer designet personlighed.

Trods stellets æstetiske udformning er der også tænkt på det funktionelle, og alle dele i stellet er fuldt funktionelle. Tyngden i stellet forbindes med holdbarhed, men selve lerret er normalt ikke et specielt holdbart materiale. Man har altså en følelse af at stå med noget skrøbeligt i hænderne, selvom lerret er mere holdbart end man egentlig regner med.

Alt i alt er stellet et alternativ til alle de fabriksproducerede, perfekte stel man ellers kan købe. Her købe man ikke bare et stel, men også en historie om stellets tilblivelse og personlighed.

Porteføljeopgave 1b

Porteføljeopgave 1b

Brugsdesign 1. semester Christian Dindler & Lone Kofoed

Læsegruppen Digi Ninjas René, Alex, Sine og Nanna

Vision

Vores vision er at gøre det sjovt, interessant og motiverende at komme af med sit affald på ansvarlig vis. Vi vil opnå dette ved at skabe en interaktion mellem Stiftens skærm og pladsens brugere.

Analyse af Stiftens skærm

Stiftstidendes LED-storskærm er placeret direkte over indgangspartiet til avisens hovedkontor på Banegårdspladsen i Århus. Skærmen fungerer som en gratis nyhedsplatform for pladsens brugere, som viser korte udsnit af nyheder fra lokalområdet samt ʻbreaking newsʼ fra ind- og udland. Placeringen af Stiftstidendes kontor og LED- skærm på Banegårdspladsen, midt i byens hjerte, understøtter Stiftens ønske om at blive associeret med et image som “byens avis.” Stiftens tilstedeværelse på pladsen ses yderligere ved reklamer på bl.a de gule bybusser samt på banegårdskiosken placeret diagonalt overfor skærmen. På LED-skærmens nabo bygning, Århus Stiftstidendes bladhus, er der ligeledes monteret en storskærm med to Stiftstidende ʻlogoskilteʼ på hver sin side.

Skærmens placering på en så befærdet plads betyder, at skærmen har et potentiale til at nå ud til tusindvis af mennesker hver eneste dag. Visuelt fremstår Stiftens skærm som værende en integreret del af pladsen og en vigtig del af pladsens visuelle kultur. Skærmens dynamik passer godt ind i den allerede livlige og travle plads. Størrelsen på skærmen bevirker, at den er synlig fra store dele af pladsen (jf. Illustration 1: Kort over Banegårdsladsen). Dens visuelle rækkevidde har dog nogle begrænsninger, som følge af dens placering på pladsen. For fodgængere, cyklister og bilister gælder det, at der sjældent er tid til at kigge på skærmen i mere end et par sekunder ad gangen: fokus ligger i stedet på at undvige andre fodgængere, holde øje med cyklister, biler, lyskryds m.m. Der er yderligere objekter som træer og forbipasserende busser, der spærrer for fodgængernes, cyklisternes samt bilisternes udsyn til skærmen.

Skærmens begrænsede betydning for brugerne af pladsen kan være et resultat den seneste tids udvikling indenfor nyhedsplatforme. Online aviser, gratisaviser, iPhone og Android nyheds apps er blandt de nye platforme hvor brugere gratis, og til enhver tid, kan finde nyheder ʻon-the-goʼ.

Rammens rektangulære form og størrelse er et resultat af Stiftens ønske om et traditionelt og funktionelt æstetisk udtryk. Skærmens visning af nyheder fungerer bedst i denne størrelse og form da både skrift, billeder samt reklame slides skal være synlige fra en vis afstand. Den traditionelle rektangulære form styrker yderligere avisens image som et troværdigt og seriøst medie.

Skærmens bronze ramme følger bygningens arkitektoniske stil. Dens æstetiske udtryk, med Stiftens kendetegnende orange farver og traditionelle layout, udtrykker troværdighed og genkendelighed, et essentielt aspekt i ethvert nyhedsmedies image. Ydermere kan det siges, at skærmens interne tegnsystem, forholdet mellem dens form og den social struktur (Barnard, 1999), appelerer til en bred diversitet af mennesker, hvilket kan siges at være én af Stiftens intentioner med skærmen.

Analyse af genstanden: cigaret

En cigaret er på det denotative niveau (Sturken & Cartwright, 2009) cylinderformet, ca. 8 cm lang og har en diameter på ca. 8 mm. En cigaret består af et filter og tobak, som er rullet ind i hvidt papir. Enden hvor filteret sidder i er markeret med en orange farve, hvilket signalerer, hvilken vej cigaretten skal vende, når man ryger den. Dette er kulturelt tillært, da det ikke er naturligt bestemt, at den orange farve viser, hvilken vej cigaretten skal vende. Cigaretten fordrer altså, at man skal ryge den. Hvad en cigaret konnoterer er individuelt betinget og afhængig af tid og kultur. For nutidens ikke-rygere har cigaretten en negativ konnotation, både fordi rygning er sundhedsskadelig og fordi cigaretskodder sviner, når de ikke smides ud. Den fremstår frastødende for dem og som en gene. For rygere konnoterer en cigaret nydelse.

Cigarettens betydning har dog ændret sig over tid; i en periode var rygning meget udbredt og synet på cigaretten var ikke udpræget negativt, mens vi i dag generelt har et negativt syn på cigaretten. Dens betydning er også kulturelt betinget, da forskellige kulturer tillægger cigaretten forskellige betydninger. Cigarettens betydning afhænger altså af det herskende paradigme.

Cigarettens interne tegnsystem, dvs. dens kulturelle koder, viser os altså, hvad den skal bruges til og i hvilken kontekst den skal indgå i (Barnard, 1998). I nutidens Danmark, med den nye rygelovgivning, er det ikke tilladt at ryge i offentlige rum. Dette betyder, at rygerne på Banegårdspladsen er nødt til at ryge ude på selve pladsen, inden de fx går ind på Banegården eller ind til andre offentlige steder. De rygere vi observerede på pladsen stod og røg ved busstoppestedet eller røg, mens de kom gående på pladsen. For rygere fremstår cigaretten altså også som en beskæftigelsesgenstand samt en nydelsesgenstand, enten når man er ʼin-transitʼ eller når man ikke har andet at beskæftige sig med. For andre brugere på pladsen kan cigaretten dog være et irritationsmoment i form af ufrivillig passiv rygning og svinende cigaretskodder.

Fokuspunkter:

Forskellige opfattelser af affald:

I vores nu-scenarie ser man tre forskellige håndteringer af affald. Da Simon er færdig med at drikke sin kaffe, smider han kaffekoppen ud i skraldespanden. Dette gør han åbenlyst fordi kaffekoppen i hans øjne er skrald og derfor skal i skraldespanden. Da han senere skodder sin cigaret, vælger han at gøre dette på jorden. Han vælger altså at smide affald på jorden i form af cigaretskoddet, selvom han tidligere brugte skraldespanden til kaffekoppen. Hans syn på cigaretskoddet må altså være anderledes end på den tomme kaffekop. Kigger man rundt på pladsen, ser man flere cigaretskodder på jorden, hvilket antyder, at flere mennesker har det samme syn på cigaretskodder som Simon. Forklaringen herpå kan måske findes i det eksterne tegnsystem, der indikerer eller antyder en specifik måde at agere på (Barnard, 1998). Banegårdspladsen er en ældre plads, hvor der i forvejen ligger et større antal skodder på jorden. Brugerne har ingen tilknytning til pladsen udover at være brugere. De føler derfor intet ansvar overfor ryddeligheden af pladsen. Disse punkter retfærdiggør i rygernes øjne, at de kan smide deres skodder på jorden.

Da Simon ser den unge kvinde kaste sin snavsede serviet på jorden, kigger han skævt til hende, på trods af at han netop har gjort præcis det samme med sit skod. Kulturelt må der altså være nogle normer, som fortæller, at kaffekopper og snavsede servietter er affald, mens cigaretskodder ikke nødvendigvis er affald for alle.

Skærmens manglende betydning for brugerne af pladsen:

I det indikative scenarie kigger Simon kun kortvarigt på Stiftens Skærm, da skærmen ikke fanger hans opmærksomhed. Dette er en kombination af skærmens pladsering i et ʼin- between-spaceʼ, et sted hvor folk konstant er ʼin-transitʼ, samt skærmens funktionelle og æstetiske udtryk. Skærmens funktion, nemlig at bringe nyheder, leder Simon ikke bevidst efter. Der er står sandsynlighed for at han allerede har læst nyheder på nettet, mobilen eller i en af de mange gratisaviser. Æstetisk set er Stiftens skærm både i form og layout præget af en brug af afdæmpede farver. Om dagen går skærmen derfor til dels i ét med bygningen og fanger færre af brugernes opmærksomhed.

Hvordan rygere skodder deres cigaretter:

Rygere der skodder deres cigaretter på pladsen gør dette ved at smide cigaretten på jorden for derefter at bruge foden til at slukke den sidste gnist. Rygere der skodder deres cigaret ved en skraldespand bruger enten jorden, muren eller selve skraldespanden til at slukke den sidste gnist. Forklaringen på hvorfor nogle vælge at skodde deres cigaret på jorden kunne findes i ʼlethedenʼ i at skodde på jorden. Endvidere er det muligt at mange rygere ser sådan på det, at de gør andre en tjeneste ved at skodde på jorden med henblik på brandsikkerhed.

Forandringsmulighed:

Vi har ud fra vores vision, analysearbejde og nu-scenarie udformet et forslag til en forandringsmulighed der gennem en sjov interaktion med skærmen vil motivere pladsens brugere til at benytte pladsens skraldespande.

I vores koncept vil skærmen fungere som et virtuelt hjem for en virtuel familie, der vil komme til at leve af det affald som brugerne af pladsen smider i skraldespandene rundt om på pladsen. Skærmen skal forestille at være bunden af en skraldespand, for at visualisere at den virtuelle familie bor i selve skraldespanden. Når affald bliver smidt i skraldespandene, vil det manifestere sig i en animation på skærmen, som den virtuelle familie vil spise og bygge med. I den virtuelle familie er der også et cigaretskod, som bruges til at understrege forholdet mellem cigaretskodder og affald som diskuteret under fokuspunkterne. For at give skraldespandene en logisk sammenhæng med hvad der foregår på skærmen, vil ʼfamiliensʼ logo placeres på hver af de involverede skraldespande.

Den virtuelle familie vil blive personliggjort igennem farver, følelsesbetonede animationer og genkendelige former. Indførelsen af et virtuelt ʼhjemʼ på pladsen vil muligvis kunne tilføre mere værdi til pladsen og samtidig medvirke til at brugerne får en hvis form for tilknytning til familien. Ved denne personliggørelse af familien vil skærmen blive mere spændende for brugerne og derved være med til at opfange deres opmærksomhed. Skærmanimationerne vil også ændre sig efter ugedagene, for til stadighed at fange brugerne af pladsens opmærksomhed. Vi håber at skærmen vil tiltrække sig nok opmærksomhed for at opnå den ønskede effekt; at motivere folk til en mere ansvarlig omgang med affald. Dette koncept retter sig ikke kun mod de brugere der interagerer med skærmen, men også mod resten af pladsens brugere, fordi den er sjov og spændende at se på.

Indikativt scenarie