Etnografisk feltarbejde

Beskrivelse af situationen og undersøgelsens formål:
Vi fik til opgave at lave et etnografisk feltstudie, hvor vi kunne benytte metoderne interview, videooptagelse, observation eller deltagende observation.

Vi valgte at gå i Storcenter Nord og undersøge hvordan folks adfærd er på en af de installerede runde bænke.

Bænken i Storcenter Nord

Formålet med undersøgelsen er, hvad folk foretager sig mens de sidder på bænken og hvordan nye tilkomne sætter sig i forhold til de der allerede sidder på bænken. 

Den observerede situation:
På bænken sidder allerede to kvinder og snakker sammen. Alex og Nanna sætter sig et stykke fra dem på bænken og snakker, mens René og Sine sætter sig ca. 10m væk på en cafe. Alex og Nanna benytter den deltagende observation, da de sidder på bænken og ”deltager” i aktiviteten, hvor Rene og Sine mere er som ”fluen på væggen”, da de observerer på afstand. Kvindernes adfærd på bænken:
De sidder skråt på bænken, så de er vendt mod hinanden, når de taler. De snakker tysk. Når de ikke snakker vender de sig så de sidder almindeligt på bænken. I den position kigger de meget på de forbipasserende. Den ene kvinde pudser næse tre gange, mens vi observerer dem. En kvinde stopper op foran dem og siger ”hej”. De to kvinder på bænken skifter nu fra at snakke tysk til at snakke dansk med den nytilkomne kvinde. Da kvinder går videre fortsætter de to på bænken samtalen på tysk.

Da kvinderne forlader bænken stiller vi dem et par korte spørgsmål.

1. Hvorfor sidder i her?

For at snakke og hvile.

2. Har det indflydelse på samtalen hvem og hvor langt væk andre sidder på bænken?

Det har ingen betydning, så længe de ikke kender de andre på bænken. Placeringen er ligeledes uden betydning.

3. Hvis bænken var så fyldt, at der kun lige var plads til jer to, ville I så sætte jer?

Det ville de.

4. Har udseendet af bænken betydning for, om I ville sætte jer?

Nej, det har ingen betydning så længe der er rent.

Mand med mobiltelefon:
En mand med en mobiltelefon kommer forbi og sætter sig på bænken for at kunne koncentrere sig om opkaldet. Han placerer sig på bænken med længst mulig afstand fra vores gruppe og de to danske kvinder (dvs. midt imellem). Så snart han er færdig med opkaldet rejser han sig og går videre.

Kvinde med tørklæde:
Et stykke tid efter manden er gået, kommer en kvinde forbi. Hun placerer sig ligeledes med længst mulig afstand fra vores gruppe og de to danske kvinder. Kvinden sidder der i et stykke tid (ca. 5 min) og studerer sine omgivelser, måske for at vente på nogen, for hun igen går sin vej.

Adspurgt ældre kvinde:
René interviewede kort en ældre kvinde ved at spørge hvor hun vil have mest tilbøjelighed til at sætte sig, hvis hun skulle bruge bænken. Der sad i forvejen Alex og Nanna (sammen) og Sine på bænken placeret som anvist på nedenstående billede:. Den ældre kvinde ville sætte sig, som de forrige brugere af bænken, nemlig med lige stor afstand til Alex/Nanna og Sine. Rene spurgte videre om hvordan det kunne være. Den ældre kvindes svar hertil var, at hun ikke var interesseret i at høre de andre bænkebrugeres samtaler.

De valgte metoder:
Vi valgte at anvende alle metoderne, undtagen videooptagelse. Grunden hertil var, at vi gerne ville afprøve de forskellige metoder og udforske fordelene og ulemperne herved (vi havde desværre ikke adgang til et videokamera, som ellers vil have været et interesant redskab til at dokumenterer bænkebrugernes adfærd). Vi fandt, at observer/participantrollen gav et bedre overblik over situationen og gjorde samtidig at vi kunne observere uden at påvirke de studeredes adfærd. Interview-metoden gav mulighed for at høre hvad de observerede personer selv mener om deres adfærd på bænken. Set i bakspejlet skulle vi nok have medbragt en diktafon, da notetagning ved interviews i en stresset atmosfære er en smule besværligt. Af den grund begik vi nok den store etnografiske fejl (håber ikke vi får skældud af Forsythe) ikke at skrive interviewene ned ord for ord. 

Refleksion:
Vi lærte noget om menneskers adfærd ved et offentligt samlingspunkt, bænken, og deres måde at forholde sig til værestedet og de fremmede mennesker omkring det. Det interessante var bænkebrugernes sociale adfærd – hvor de placerede sig i forhold til de andre brugere af bænken, nemlig så langt væk som muligt. Det synes alment adfærd at danskere generelt tager afstand fra mennesker de i forvejen ikke har noget forhold til. Vi respekterer i høj grad andre personers privatsfærer og ønsker ikke at overskride dem. På den anden side begrænser den slags sociale adfærd os også i at møde/interacte med fremmede. Det kunne være interessant at undersøge hvorvidt brugernes adfærd ville ændre sig hvis bænken var firkantet i sit design.